Hver femte dansker kan have oplevet et 'spøgelse' | Videnskab.dk |
Er der nogen? Forskere finder forklaring på spøgelser – Ekstra Bladet |
Tror du på spøgelser? Mød tre kvinder, der gør | SØNDAG - Femina |
Ånder og spøgelser ? Fup eller fakta ? |
Sagn om genfærd.
Genfærdssagn
er bondesamfundets gyser-historier.
Men sagnene om de døde, handler i virkeligheden mest om de levende -
og om, hvad der er rigtigt og forkert.
Den moralske effekt er stærk.
For de himmelske magter står på sagnfortællerens side,
og sørger for, at dem, der gør det forkerte,
taber deres salighed og ikke får ro i graven.
Skelflytteren fra Viskinge
"En gang var jeg og Fader på Stenrand i Viskinge og det blev sildigt før vi kom
tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj, svær mand, der på én
gang kaster en voldom lang, ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene,
rette skjel".
Man siger, der skal være mindst tre skjel før de råber, ellers går de
stiltiende. Men her var der netop også tre skjel, der stødte sammen. Jeg blev
så
forfærdet, at jeg kastede mig ind på min fader og nær havde væltet ham".
J.G. Hansen
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5)(op)
Nattepløjeren i
Eggeslevmagle.
"I den sydøstlige gård i Egitslevmagle, har der før været slemt med spøgeri, og
det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev
udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han mens de endnu havde agrene
til fælles, aldrig kunne få sine agre store nok og derfor om natten pløjede
furer fra naboernes agre ind til sine egne. Så måtte han om natten pløje efter
sin død, og folk så ham med fire sorte heste for ploven, og plovhjulene var
altid ganske gloende og peb, så folk kunde høre det langt bort. Hver gang han
kom til enden, gik han hen og så efter agerskjellet og råbte da gjærne: Her er
ren (agerren) og ret skjel".
Mads Pedersen
(Evald Tang Kristensen, Danske
Sagn bd.5, nr 1492)
(op)
Den
hængte i Toreby.
"Marie Jyde blev opfødt i en gård i Toreby på Østlolland. Den gang hun var
voksen, traf det sig en dag, at konen og sønnen kjørte bort, så hun og manden
blev ene hjemme. Nu syntes hun nok, at han var så underlig, så hun gik sådan og
holdt øje med ham; men han fik da alligevel stukket sig væk for hende i et
øjeblik, så da hun kom ud i brændehuset og vilde hente et forklæde fuldt brænde,
da hængte han der og var død.
Så var det en aften, mens han stod lig, da var hun også ene hjemme og sad og
syede ved lyd i dagligstuen. Lige med ét bliver yderdøren slået op, den næste
ligeså, døren ind til stuen, hvor hun sad, sprang også op, og hun følte, der gik
noget gjennem stuen op i den stuen, hvor liget stod. Lyset blev slukket, som hun
sad og syede ved, men hun rejste sig rolig og tændte det igjen i kakkeloven. Hun
var slet ikke bange; men da det (hvad det nu var) kort efter kom samme vej
tilbage på samme måde og atter slukkede lyset, så kom der alligevel sådan en
rystelse over hende, at hun ikke kunde rejse sig og få lyset tændt tiere. Korte
efter kom folkene hjem, det måtte hun være glad ved.
Der var for resten snak om, at der var noget spøgeri efter den tid, men Marie
hverken hørte eller så noget mere; hun var da heller ikke bange, men turde godt
gå både i stuen hvor han havde hængt sig, og alle steder, omogså det var mørkt.
Hun havde aldrig haft noget udestående med ham, mens han var levende, tværtimod
havde han altid været god mod hende og godt kunnet lide hende, så vidste hun
også, at han vilde hende ikke noget ondt, når han var død."
Karen Toxværd, Sillestrup.
(Evald Tang Kristensen, Danske
Sagn bd.5, nr 1613)
(op)
Det dræbte
barn på Kristianssæde.
"Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde
opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i
skovende med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen
ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og
eftersom Reventlow var rationalist, agtede han ikke i førstningen derpå, men da
den nærmede sig mere, råbte han den an og truede den med bøssen. Den gav sig da
tilkjende som genfærdet af en for kort tid siden afdød pige på gården. Hun havde
født et barn i dølgsmål og dræbt det, samt nedgravet det i en bås i kostalden,
som hun nærmere betegnede ham, og nu bad hun om, at barnet måtte komme i indviet
jord. Straks efter hjemkomsten lod han ladefogeden kalde og befalede ham at
grave ned på den betegnede plads. Det skete, og man fandt skelettet og lade det
i en kasse for at få det begravet. Men på grund af frost opsatte han
begravelsen. Greven vidste ikke bedre, end at det hele var i orden. Men et par
dage efter, som han atter går i skoven, møder han igjen skikkelsen, som
bebrejder ham, at han ikke har holdt sit løfte. Da han kommer hjem, lader han
atter forvalteren kalde, og spørger ham om, hvordan det forholder sig. Han
fortalte det. Så pålagde han ham at få det begravet, om han så skulle grave det
ned med hænderne. Det blev så begravet i Skovlænge kirkegård, og siden viste
skikkelsen sig ikke. Dette er fortalt mig af lehnsgrevinde Reventlow, hans
sønnedatter."
Pastor Rasmussen, S-Kongerslev
(Evald Tang Kristensen, Danske
Sagn bd.5, nr 1212)
(op)
Gengangersken på Foerlev Mark.
"På Foerlev mark døde for flere år siden en kone fra et lille barn. Nogle dage
førend hun døde, sagde hun til pigen, at hvis de ikke blev gode ved hendes lille
barn, så vilde hun komme til at gå igjen, men pigen skulde ikke få hende at
se. Det slog også ganske rigtig til, i mange nætter efter at hun var begravet,
hørte de alle undtagen pigen, som har fortalt det, at det puslede udenfor
vinduerne, og henad morgenstunden til hørtes hun vandre ad Vemmelev til og råbe:
"Åja, Åja".
Nik. R.
(Evald Tang Kristensen, Danske
Sagn bd.5, nr 1101)
(op)
Ånder og spøgelser
Grundlæggende er der beretninger om to forskellige slags spøgelser, gengangere
og egentlige ånder. Gengangere er - ligesom et brudstykke af en film, et visuelt
fænomen, der afspilles igen og igen., Det er typisk den Hvide Dame på et slot,
der går den samme tur hver gang. Gengangere er tomme hylstre, en slags psykisk
aftryk sat i omgivelserne opstået ved en dramatisk begivenhed.
Anderledes står det til med rigtige spøgelser eller ånder. Ifølge både danske og
udenlandske folkesagn kan de
afdøde optræde
og manifestere sig overfor de levende. Ifølge savnene er det oftest for at
viderebringe vigtige beskeder eller gøre opmærksom på de uretfærdigheder, der
blev den afdøde til del. Der er også talrige beretninger fra mennesker, der har
oplevet deres egne døde pårørende dukke op " enten helt kontant, så de bliver
set som fysiske personer - eller i drømmesyn, som stemmer, lyde el. lign.
Historierne kan groft sagt opdeles i to forskellige slags. Historier om ånder,
der binder sig til steder. Og dem, der binder sig til personer.
De stedbunde spøgelser går ligesom genfærd igen på steder, hvor der har
udspillet sig nogle begivenheder, som har haft stor indflydelse på personens
følelser, da han eller hun levede. Ifølge sagnene er forskellen på genfærd og
stedbunde ånder er, at de stedbunde spøgelser gerne henvender sig til de
personer, der oplever dem, for at gøre opmærksom på de oplevelser, de har været
igennem.
De spøgelser der findes flest historier om er de personbunde spøgelser. Det er
for eksempel familiemedlemmer der kommer for at give en sidste hilsen, til de
efterladte, inden de forlader det jordiske plan. Der er talrige beretninger om
mennesker, der har oplevet at blive opsøgt af afdøde, lige omkring
dødsøjeblikket, selvom de slet ikke var klar over at personen døde på netop det
tidspunkt.
Men der findes også fortællinger om personbunde ånder, som viser i årevis.
Det er ånder, der enten beskytter eller har påmindelser til de personer, de
viser for, som er vigtigere end bare et sidste farvel. I visse asiatiske
kulturer dyrker man de afdøde forfædre, så de fortsat kan beskytte og passe på
de levende.
Beretninger om hjemsøgte huse i Danmark
De fleste beretninger fra mennesker vi har været i kontakt med, og som føler, at
deres huse er hjemsøgte, fortæller, at der foregår en række uforklarlige ting "
og beskrivelserne er ofte ret enslydende. Der kan foregå en eller flere af
følgende ting:
Beretninger om ånder og
spøgelser
Et kort historisk rids.
Hvis man vil undersøge spøgelsernes historie, skal man uendeligt langt tilbage i
historien. Spøgelser har gennem stort set alle tider eksisteret som en del af
menneskenes fortællinger og myter. Idéen om spøgelser er i alle kulturer
udspringet af troen på at mennesket har en sjæl, som lever videre efter kroppens
død og som beholder den levendes bevidsthed.
|
|
|
Uforklarlig fornemmelse af,
at nogen kigger på en fra et bestemt sted i huset. |
|
Elektriske apparater, der
tilsyneladende tænder af sig selv: Det kan være lys, fjernsyn, radio,
emhætte, ventilatorer o. lign. |
|
Ting, der flyttes eller
forsvinder sporløst. |
|
Uforklarlige lyde, som
f.eks. døre, der åbner, trin på gulvet, sukken eller åndedræt. |
|
Dyr, der reagerer som om de
kan se nogen i rummet. |
|
Nye gæster har "dårlig
fornemmelse" af rummet eller huset. |
|
Små børn, der ikke vil sove,
eller vågner med rædsel. |
|
Som oftest er der flere
uafhængige vidner til begivenhederne, f.eks. gæster eller overnattende
familie, der også oplever tingene. |
|
En pludselig fornemmelse af
"kulde", der rammer en. |
|
Syner af "skygger" eller
gennemsigtige "skikkelser", som regel uden jordforbindelse. |
Det er tit forbundet med stor angst, at opleve disse fænomener. Hvis personerne oplever dem alene, frygter de oftest at fortælle andre om det, da de er bange for at blive betragtet som vanvittige. Som oftest vælger de fleste derfor at fortrænge det, eller sove med lyset tændt, eller ikke at være alene i hjemmet.
Spøgelser.
Fup eller fakta.
Mange mennesker tror ikke på spøgelser, det er for
mig meget mærkeligt. Der er så mange tusind mennesker der gang på gang fortæller
at de har oplevet noget med det overnaturlige, og der igennem også spøgelser,
men stadig er der dem der bare ikke vil tro på det!
Jeg tror på spøgelser, og har da også selv oplevet et spøgelse. Både igennem et
Ouija Bord, men også i "levende" live! Det var i min gamle lejlighed på
Absalonsgade i København.
Jeg boede som sagt på Absalonsgade, og der var der et spøgelse, jeg har aldrig
set det, men hørt og set hvad det var i stand til! I den lejlighed blev der
kastet med bamser, pilleglas, tandbørster o.m.a. samtidig med at det gik i
elektriciteten. Vi havde en el koger, og on/off knappen på den gik nogle gange
op og ned i en evighed, først når vi tog os sammen og holt den nede stoppede
den!!! Det var bare lidt af hvad vi havde oplevet der inde.
Spøgelserne på vore slotte og herregårde er et kapitel for sig selv! Alle slotte
og herregårde med respekt for sig selv har et spøgelse....eller to! Bl.a. er der
på Rosenborg en spøgelses kat, på Frederiksberg Slot går Frederik VI igen som en
lille hvid hund, Spøttrup har en sort stodder, og hvide damer er der næsten alle
steder bl.a. på Liselund Slot på Møn...
Slotte og herregŒrde.
Slots- og Ejendomsstyrrelsen.
Ånderne på gården.
En virkelig historie som starter således…
Nu gik min drøm endelig i
opfyldelse, jeg flyttede på landet, på en hyggelig gård (troede jeg) hvor den
smukke natur, var lige ude foran vinduerne. Fuglene sang og boede i busken helt
tæt på mit soveværelse vindue, så jeg kunne hører når de raslede i bladene. Det
var noget helt andet, end at bo på anden sal midt i byen.
Jeg havde efterhånden fået installeret mig og sat de forskellige ting på plads.
Efter at have boet på gården
et par uger begyndte tingene at røre på sig.
Jeg kom hjem en mørk, kold aften og skulle endelig til at slappe af, efter en
hård travl dag. Jeg gik ind i spisestuen og lige pludselig følte jeg en meget
hurtig og kold vind igennem min krop! Den var meget kold og føltes nøjagtig som
en meget hurtig vind.
Jeg tænkte ikke nærmere over det men fortsatte mine sysler.
Gik efter et stykke tid ind
til naboen, for en hyggesludder. Vi skulle til at drikke en kold øl, slappe af i
sofaen, og høre noget godt musik, da en skikkelse pludselig viste sig for mig i
et hjørne af stuen. Det viste sig at være en ung mand, hans pandehår var
klippet lige over, ligesom resten af håret var klippet lige over skuldrene. Jeg
så han var cirka fra 1600-1700 tallet. Jeg ringede til min bror og spurgte hvad
jeg skulle gøre.
Han opfordrede mig til med det samme at hus rense hele gården inklusiv stalden
med røgelse i Kristus navn. Han fortalte at her var mange væsner og da han havde
fortalt det, følte jeg det myldrede med alt muligt lige pludselig. Det hele var
levende! Det var en sær og væmmelig fornemmelse, idet atmosfæren ikke virkede
rar, men nærmere meget kold og uhyggelig! Jeg gik i gang sammen med naboen og
følte mig utrolig lettet og jeg fornemmede en meget stor Guddommelig fred da vi
var færdige. Alle vinduer på gården fik korsets tegn og jeg sagde blandt andet
Kristus navn (som der nu skulle bruges i dette sammenhænge).
Efter nogle dage blev det hestenes tur. Der var fire heste i stalden og en af disse heste var meget urolig. Den gjorde sig opmærksom ved at banke med sit ben på stalddøren så vi blev vækket om natten! Naboen og jeg bor i samme længe som hestene. Hvad skulle vi nu gøre? Det var efterhånden hver dag, meget tidligt om morgenen eller om natten. Det var en plage!
En dyreadfærdskonsulent blev tilkaldt til stedet for at tale med hestene, for nu skulle vi have løst dette problem.
Hestene var meget ivrige for
at snakke, for de nikkede med hovederne og smaskede meget, og det var meget
smukt at se disse dyr ændre deres adfærd så radikalt. En efter én begyndte de at
fortælle deres historie.
Men ikke nok med det, så fortalte de også meget omkring deres ejere både fra før
i tiden, andre liv og fremtiden. Det var godt nok vildt at opleve! De vidste
mere end vi vidste. Den urolige hest fortalte at han var glad for nisserne i
stalden, de måtte godt være der, det var så hyggeligt. Men den unge mand som
rendte rundt i stalden kunne han ikke lide. Han lovede at stoppe når han var væk
fra stalden.
Da alle hestene havde talt foreslog jeg at jeg nok skulle tage ham væk sammen
med naboen, men på et andet tidspunkt! Nu havde jeg jo prøvet det før! Datoen
blev sat for hvornår vi skulle gøre det sammen en aften. Det blev hesten glad
for at hører han havde lige en besked mere ud over de mange andre. Ejeren af
stedet var han da glad for men samme synspunkt som en af de andre heste i
stalden, vedkommende var en roterende energi i stalden! Det gik nogle gange
lidt for stærkt, lidt forvirrende adfærd. Ejeren kan godt lide alternativer men
skal lige vænne sig til det, stille og roligt. Hesten sendte tre røde hjerter!!!
Dagen kom hvor vi skulle have
denne ånd væk. Det var 10 graders frost udenfor, og hvid is på indersiden af den
sorte stalddør, det føltes som at være i en fryser, men lige meget hvor koldt
det var, så skulle ånden væk. Vi satte os på hver vores halmballe, godt pakket
ind med tøj og lukkede øjnene, og koncentrerede os, så godt vi nu kunne.
Jeg guidede os hen til det smukkeste solskinsrige dag, hen på en gul mark, hvor
der langt forude var et højt smukt bjerg vi skulle op ad. Vi kom gående hen til
bjerget, fandt en trappe som skulle føre os til tops og begyndte at gå op ad.
Der var langt op og mange trapper! For enden af trappen på toppen af bjerget
stod denne kæmpe Guld port til himlen. Den skinnede meget smukt! Og man kunne se
på den at den var tung! Jeg så en masse mennesker fra en ”anden tid” løbe op ad
trappen. Der var mænd, kvinder og mange børn!
De var ikke så store disse mennesker og havde noget meget gammeldags tøj på.
Pigerne havde lange kjoler på. De skulle skynde sig inden døren blev lukket. De
var vilde af begejstring for at komme af sted. Jeg så lige pludselig, den unge
mand med ryggen til ham, som vi kendte fra stalden, og han løb ind ad porten.
Han havde en hvid skjorte på og lyse bukser med seler! Han var glad for, at vi
havde hjulpet ham. Dørene lukkede nu, og vi gik nu langsomt ned ad trapperne
igen, til enden af bjerget. Hen ad marken og tilbage til stalden.
Jeg kom senere på et clayvoiance kursus og har i mit indre været i tvivl, om ånden nu var væk fra stalden, selv om jeg havde set det (ja nogen gang tvivler man) det blev med glæde meddelt at han var kommet af sted. Det var rart at dele tingene med andre og få talt om sine oplevelser!
Tiden går og der er ro på stedet. Jeg arbejder i hestestalden tidligt om morgenen. Jeg oplever nogle flotte farvestrålende lys i stalden! Violette, hvide og gyldne som lysstråler fra solen. Det er dejligt at der nu er givet plads så ærkeengle og andre smukke væsner kommer på besøg. En stor Deva er tilknyttet stedet. Den ses ude over mosen inde fra stalden. Denne Deva kom senere da der endnu en gang skulle renses i huset. Det skulle der til da der til tider kom en specielt duft i huset. Hvilket undrede mig meget. Jeg var bevidst om at her skulle virkelig noget rensning til rent åndeligt men hvordan? Vidste jeg ikke helt.
Jeg kontaktede én person som til dagligt beskæftigede sig med dette alternativ. Vi skulle rense huset igen og denne gang med nogle større røgelsespinde og vievand. Dagen før denne aftale skulle finde sted, blev jeg meget dårlig. Kvalme og hovedpine. Det var som om min hjerne delte sig i to. Temperatursvingninger kulde og ophedninger. Det var meget ubehageligt. Så næste morgen tænkte jeg at jeg måtte aflyse for jeg var simpelthen for dårlig. Jeg ringede til vedkommende og fortalte om det. Men fik at vide at det var meget naturligt at blive dårlig!
Vedkommende kom og vi gik i
gang. Jeg fandt så ud af under denne sceance, at der hvor jeg bor, har der
engang været en grisestald og forenden af huset udenfor, har grisene fået taget
deres liv!! Puha det var en ubehagelig oplevelse! At mærke angst og kulde på
stedet! At kunne lugte det brændte af hud mm.
Her måtte yderligere røgelse til for at få ”duften væk”!
Med stor glæde så jeg endelig langt om længe grisene komme af sted til deres
videre færden. De små grisehaler som logrede vildt og glædeligt! Det var smukt
og det varmede i mit hjerte at de nu kunne komme af sted. Der var nu en
anderledes atmosfære i hjemmet.
Men som Graham Bishow fortalte i en af udsendelserne ”Åndernes Magt” når man begynder at rense og hjælpe, er det ligesom når man piller et løg. Så kan der ligge mange lag som venter på at blive renset eller hjulpet af sted.
Cirka en måned før jeg
flyttede fra byen, trak jeg nogle englekort hos min søster, hvor der blandt
andet blev meddelt, at jeg ville flytte indenfor den nærmeste fremtid, og min
spirituelle vej vil vokse. Ting vil vise sig for mig. På det tidspunkt lød det
helt uoverskueligt! Jeg må da sige at det er da blevet opfyldt.
I alt dette først meget betænkelige frustrationer, til det mere lysende arbejde,
er det dejligt at kunne hjælpe mange sjæle – dyr som mennesker af sted til deres
videre færden.
Hvad bliver mit næste spændende skridt på vejen?
Kærligst
Marianne
Arbejder med clayvoiance, Tarot- og Englekort. E-mail: m_andres@post12.tele.dk
Indenfor alle religioner har fænomenet mirakler
eksisteret så langt tilbage det kan spores. Et mirakel er, når der sker noget
for et menneske, som ikke burde kunne ske. De fleste mirakel-fortællinger
handler enten om spontane helbredelser " eller om personer der er i stand til at
gøre noget helt utroligt med deres krop. For eksempel udstå enorm smerte, gå på
ild, lade sig bide af giftige slanger eller lade være med at trække vejret.
Til samme kategori af mirakler hører historier om personer, der kan leve uden
søvn og mad. Der findes endda historier om dem der kan lade sin krop
dematerialisere. Det vil sige, at de efter sigende kan lade deres krop opløse,
så den forsvinder i den blå luft, og først dukker op på et nyt sted på et senere
tidspunkt.
Mirakel-historier er som regel forbundet med mennesker, der er meget troende.
Ved bøn og intens religiøs dyrkelse sker der ting for dem, de kun kan forklares
som mirakler. Men der findes personer, der har oplevet ting, man må betegne som
mirakuløse, uden at nogen har kunnet forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Et
af de berømteste tilfælde var Teresa Neumann. Hun levede i mere end 30 år uden
at sove og uden at indtage anden føde end en daglig slurk vin og en lille oblat,
på størrelse med en fransk kartoffel. Hun oplevede desuden et af de mest
almindelige mirakuløse fænomener nemlig stigmatisering. Stigmatisering er når en
person får sår netop på de steder af kroppen, hvor Jesus oplevede smerte, da han
hang på korset. Det vil sige på hænderne som på Jesus var gennemborede med søm,
og i panden, hvor han blev stukket af en tornekrone.
De mest almindelige beretninger om mirakler, handler om spontan helbredelse.
Mennesker der lider af sygdomme, oplever pludselig, at de bliver raske. Nogle
gange sker miraklerne ved store ceremonier, hvor en hel forsamling opnår
religiøs ekstase, og føler at de kommer i kontakt med Helligånden. Andre gange
skyldes helbredelsen at man kommer i kontakt med hellige genstande, eller at man
befinder sig et helligt sted. Den franske by Lourdes er et af de steder mange
besøger, for at blive helbredt. I Lourdes findes der nogle hellige kilder, der
hvert år bliver besøgt af 5 millioner mennesker fra alle verdenshjørner. I byens
gader myldrer det med halte, blinde, døve og andre syge der håber på at blive
helbredt ved et mirakel. Også byen Medjugorje i Bosien Hercegovina valfarter
katolikkerne til.
Der er mange teorier om mirakler, alt efter hvilken religion eller tro man
tilhører. Men fælles for de fleste af de er troen på, at menneskets fysiske krop
er underlagt dets ånd. Og at åndelige påvirkninger (f.eks. guds ånd) derfor kan
påvirke den fysiske krop helt bogstaveligt. Ifølge den teori skyldes mange
fysiske sygdomme at vores ånd har det skidt " eller at vi er besat af
sygdomsånder, der ødelægger vores fysiske krop.
Årets (u)hyggeligste aften?
På vore breddegrader har spøgeri i højere grad
været forbundet med juletiden.
Imidlertid er den amerikanske Haloween-tradition, med skrækfester mm. på vej
hertil?
Selvom danske genfærd ikke er specielt aktive
til Allehelgen har de alligevel bedst, når vintermørket sænker sig.........
Ånden i glassetaf Willy Wegner Engang i slutningen af 1960′erne sad jeg en aften sammen med nogle venner over en spand urtethe, mens en hørm af indisk røgelse gav indeklimaet tyngde. På et tidspunkt blev der skruet ned for Creams "World of pain", og en af de tilstedeværende foreslog at vi skulle "køre glas". Ingen af os var særligt okkulte i hovedet, men fandt med imødekommende kollektivt sind, at det ku’ vi da godt prøve, ja, ja! Hende der havde foreslået legen, lod til at vide hvad det drejede sig om. Hun fandt et glas mens vi andre blev sat til at skrive tal og bogstaver på små lapper papir. Til sidst blev der lavet to stykker papir med ordene "ja" og "nej". De mange stykker papir blev anbragt i en rundkreds med "ja" og "nej" lapperne i hver sin cirkelhalvdel. Vi var klar til at begynde. Lyset var blevet slukket, og Cream havde fået knappen. Nu stod der et sterinlys på bordet, og glasset blev varmet op over lyset og sat med bunden opad. Vores bordforkvinde bad os hver især om at lade en pegefinger hvile på glassets bund. Det stod midt i cirklen. - Er der nogen, spurgte hun henvendt til glasset. Vi fnisede lidt, det virkede komisk at sidde og tale til et glas. Men hun stillede spørgsmålet flere gange. Vi holdt øje med glasset, som forventede vi, at det skulle svare med en dyb, mystisk basstemme. På et givet tidspunkt begyndte glasset at bevæge sig over mod "ja"-lappen. Ok! Der var altså nogen, lod vores vejleder vide. Det næste spørgsmål lød: - Hvem er ånden i glasset? Imidlertid var ånden i glasset ikke meget for at svare. Der gik lang tid før den vrangvillige ånd sløvt bevægede sig rundt mellem bogstaverne, for at stave til sit navn. Navnet husker jeg ikke mere, det har åbenbart ikke været noget specielt navn, ellers havde det vel gjort indtryk. Der blev så stillet spørgsmål til ånden om mange andre ting, som om den burde vide alt. Men legen begrænsede sig til spørgsmål som "hvad nummer bruger X i fodtøj", "hvor mange børn vil Y få" og "hvilken farve underbukser har Z på i dag" samt lignende banaliteter. Måske var det derfor, at ånden var så uvillig til at lege med. Der var ingen udfordring til åndens umådelige viden. Eller måske anede ånden min eller andre tilstædeværendes voksende skepsis. Min skepsis udsprang af, at mens jeg fulgte glasset rundt på bordet med min pegefinger, studerede jeg flittigt initiativtagerens pegefinger: den var helt hvid ude ved neglen på grund af blodmangel. Så hårdt trykkede hun ned på glassets bund for at få det til at makke ret. Det var nemlig hende, der var ånden i glasset. Jeg fandt det gabende kedsommeligt, og siden har jeg selv givet den slags ånder fingeren! Alt dette fra min ungdoms letsindige dage dukkede op til overfladen i min hukommelse i midten af marts 1987. Aviserne var begyndt at skrive, at danske teenagere var besat af en ny dille: de legede ånden i glasset. (Efterfølgende stod mig nu lysende klart, at jeg havde deltaget i en dødsens farlig leg i min pure ungdom.) Sognepræsten ved Gellerup Kirke i Brabrand havde hørt om denne leg fra de unge mennesker han havde til konfirmandforberedelse. Og så kom der gang i skriverierne. I Arhuus Stiftstidende tog man fat i sagen, og i en kronik den 18. marts 1987 skrev sognepræst Steen Skovsgsard om sine vordende konfirmander: "Rædslen, frygten og angsten lyser ud af dem – og kaster nogle af dem ud i dybe personlige kriser. De bliver bange for at gå på toilettet, for at sove alene, for at være i bestemte rum – kort og godt: de er bange for de onde ånder, som de leger med og er så draget af." Præsten udlægger det naturligvis som Satans værk, og modgiften er ordene: "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen". Korstegnet er heller ikke til at kimse af i den forbindelse, det er et probat middel mod onde ånder. Den 29. marts fulgte Stiftstidende sagen op med et stort interview med to teenagere, Ditte og Lene. De demonstrerede for avisens journalist hvordan man kører glas. Der gengives en dialog med en ånd ved navn Anna, og også journalisten få svar på sine spørgsmål. Ånden giver således også tilladelse til, at der bliver skrevet om den i avisen. Men Ekstra Bladet havde allerede været der. Den 21. marts havde bladet konstateret, at børn var fanget i en Satan-dille. Senere, den 2. april, beretter Ekstra Bladet, at nogle børn begår selvmord som følge af åndelegen. To piger, Vicky og Heidi, interviewes om deres omgang med åndeverdenen. Vicky fortæller hvorledes man skal begynde: "Inden da skal man gnide glasset i hænderne, til det bliver varmt. De siger, at man også skal have et åbent vindue, så ånden kan komme ind, men det tør jeg ikke rigtig … Den kommer nu alligevel". En dreng i Vickys omgangskreds berettes at have gasset sig, og ånden var gået til bekendelse: Ja! – den havde dræbt drengen. En oplagt sag for Rejseholdet! Berlingske Tidede fulgte trop den 5. april med artiklen: "Børnenes farlige leg med ånderne". I den forbindelse interviewede man Johannes Aagaard fra Dialogcenteret i Århus. Han sagde blandt andet: "Hver dag får vi henvendelser fra forældre, der ikke aner, hvad de skal stille op med børnenes leg med okkultisme." Aagaard mener, at legen med glasset er en primitiv form for religiøs søgen. Det bør børnenes forældre være opmærksomme på, og i stedet for et forbud bør de begynde at tale med deres børn om liv, død og tro. Om selve glassets bevægelser siger Aagaard: "Teknikken kan måske gennemskues, det kan være rykvise nerve- og muskelbevægelser hos deltagerne, som får glasset til at bevæge sig – og de oplysninger, som tilsyneladende er helt ukendte, kan have ligget oplagret i deltagernes egne baghoveder. Børn har meget større viden i deres hoved, end de selv aner…" Den store interesse for okkulte emner mener Johannes Aagaard skyldes gemen kedsomhed. Information havde den 8. april et interview med sekretæren i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) Bjarne Thams. Også han mener at der bag åndelegen ligger et eller andet åndeligt behov. Den materielle verdensanskuelse er ikke tilstrækkeligt for de unge, derfor virker mystikken dragende. Han henviser også til Heavy Metal-musikken, sataniske messer og nyreligiøse bevægelse af ikke-kristelig observans. Ingen aviser holdt sig åbenbart tilbage. Søndags-Aktuelt havde den 12. april overskriften: "Skræmt fra vid og sans af ånder". Der er et interview med skolepsykolog Bjarne Rasmussen fra Århus. Han mener blandt andet at åndelegen er farlig, fordi profetierne der dukker op via glasset kan blive selvopfyldende. Får man for eksempel at vide, at man vil dø som 25-årig, opstår der et dødstraume. Angst for den kommende fødselsdag tager man så selv affære og fuldbyrder profetien. Børnene er åndeligt underernærede og mangler åndelig ballast, mener skolepsykologen. I Søndags-Aktuelt dukker Vicky og Heidi op igen. De havde tidligere udtalt sig til Ekstra Bladet, men henvender sig nu til Aktuelt fordi de havde følt sig dårligt behandlet af Ekstra Bladet, der betegnes som "det sensations-jagende blad". "Det halve af det, de skrev, var løgn", konstaterer de to teenage-piger under overskriften: "Vi tør ikke mere." Alligevel skriver Aktuelt hvordan man kommer i kontakt med ånderne, og får en ikke-sensationsjagende artikel ud af det! Kristeligt Dagblad skriver den 13. april om en Århus-præst, nemlig Steen Skovsgaard. Han har hjulpet sine konfirmander ved at give dem korstegnet tilbage. Samme dag fortsætter Aktuelt med en ny artikel: "Præst leger åndeleg med konfirmander". Denne gang er præsten Kaj Ross-Hansen fra Helligåndskirken i Århus. Artiklen er garneret med et halvside stort foto af præsten i fuld ornat ved alteret. Ross-Hansens åndeleg bestod åbenbart i en komplet opstilling til åndeleg, hvorefter han selv trykkede sin pegefinger mod glassets bund, hårdt vel at mærke. Glasset og ånden fik ikke en ærlig chance, og præsten kunne så påstå at han var stærkere end ånden i glasset! Så ret megen åndeleg blev det ikke til, som lovet i overskriften i det ikke-sensationsjagende Aktuelt. Jeg havne nok foretrukket en overskrift som: "Præst tager pusten fra ånden"! I Politiken skriver Ole Lindboe om "Mørkets tag i de unge" den 15. april. Han har ikke formået at få naturvidenskabsmænd til at udtale sig, så atter er det Flemming Falkenberg der må stå for skud, hvilket han åbenbart gerne gør. Endnu en gang omtale om de unges åndsliv i puberteten og de behørige eksempler på senacer. Samme aften var "Ånden i glasset" ugens gæst hos Ole Thisted i TVA. I samfulde 40 minutter snakkede Ole Thisted med skolepsykolog Bjarne Rasmussen og – gæt engang – Flemming Falkenberg. Desuden deltog tre unge piger der prøvede at hidkalde en ånd ved at køre glas på et bord. Men ånden havde åbenbart ikke til sinds at lade sig interviewe af Ole Thisted. Men Aktuelt havde ikke rundet sin deltagelse i åndelegen af endnu. Den 19. april bragte avisen et stort interview med en vaskeægte spiritist. Det var Ib Thygesen fra Århus. Rubrik: "Han taler med ånderne". Ib Thygesen beskriver åndelegen med glas som den mest simple form for spiritisme. Men metoden er ikke god, mener han. Der er risiko for at man får fat i dele af sin egen underbevidsthed og hermed indbilder sig noget. Legen med glasset finder Ib Thygesen farlig. For hvis børnene har mediale evner, kan de uforvarende komme til at lukke op for farlige energi og blive besat. Thygesen udtaler også, at det er en misforståelse at der er en "ånd" i glasset. Det der styrer glasset er små muskelbevægelser fra deltagerne selv, dog påvirket af kræfter udefra. Disse kræfter kalder han "inspiratorer". Journalisten vil vide, hvad han mener med "inspiratorer", og får denne forklaring: "Inspiratorer – det er de indtryk, den åndelige verden gør på os mennesker. De indtryk har altid været der, men i øjeblikket er vi på vej ind i en ny tid, hvor vi vil være mere og mere bevidste om disse ting. Det kan I lige så godt vænne jer til nu." En sidste krampetrækning dukkede op i B.T. den 26. maj. Men katastrofe-overskrift på forsiden erklærer avisen: "Satan-leg driver børn i døden". En baptistpræst i Brønderslev – Henning Olsen – er vågnet og skyder frem som et forsinket lyn med et værdigt da capo. Og det var så det! Selve legen med at få bogstaveret forskellige svar fra åndeverdenen er gammel. Den kan spores helt tilbage til Pythagoras omkring 540 år f.v.t. Der er naturligvis også lavet instrumenter, der skulle lette kontakten. Et Ouija brædt for eksempel. Endelig findes der automatskrift og radiokontakt med åndeverdenen. Det sidste har Friedrich Jürgenson skrevet om i sin bog "Rösterna från rymden", udgivet i Stockholm 1964. Jo, – der er mange veje til Sommerlandet, åndernes verden. Hvad siger Bibelen om "Ånden i glasset"?
|
Adresseliste over spøgelseshjælper. |
||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
1) Sjælland: Københavnsområdet og Nordsjælland: Jane Berglund, tlf. 43 62 06 50 Københavnsområdet og Sydsjælland: Louise Ambæk, tlf. 56 28 84 66 Nordsjæland : Jean Lou, mail: jean-lou@mail.dk 2) Lolland-Falster: Bente Roerholt tlf. 57 40 61 43 3) Fyn: Anni Bach: tlf 62 20 12 15 og Vestfyn også Steen Nielsen tlf. 75 92 77 76 Hele Jylland: Kim Pedersen tlf. 26 14 32 86 Jylland nord for Limfjorden: Per B. Hansen: 98 33 37 32 og Jørgen Gravlev tlf. 98 37 52 25 kører også ud i Nordjylland Jylland omkring Randers og Grenå og Århus: Lise Hansen, tlf. 26 68 28 42 Hanne Ersted tlf. 86 33 28 60 og Birgit Black tlf. 23 67 08 16 Midtjylland indtil 50 km. fra Silkeborg: Kate og Harald tlf. 86 85 11 82 Himmerland: Anne B. Jensen tlf. 98 66 64 77 Østjylland syd for Vejle: Bettina Krøjgård 75 92 77 76, Torben Hansen Tlf. 75 36 32 08 Maria Reuter tlf. 27 44 64 77 Lisbeth Vilhelmsen tlf. 75 52 22 72 Vestjylland: Ingelise Jørgensen Tlf. 85 33 93 97, Susanne Wagner tlf. 97 37 30 58 Marie Henriksen tlf. 97 72 10 75 Sønderjylland ind til grænsen: Elke Jepsen tlf. 74 42 02 92
Jean Steen Lou Sender spøgelser op.
Tlf. 50501944
TIBETANSK BUDDISME
|